| Om Robinia | |
Robinia udbredelse og forekomster
Robinia stammer oprindeligt fra det Østlige Nordamerika, men Robinia træet er med tiden blevet udbredt til de fleste af staterne øst for Mississippi.
Omkring 1600 tallet blev Robinia indført til Europa. Robinia forekommer nu i større mængder i Syd og Østeuropa, hvor af de største forekomster findes i Ungarn. Robinia findes også i Afrika, Asien og New Zealand
Worlwide regner man med at der er tilplantede ca. 9 mill. ha. med Robinia træ, ca. 300.000 ha findes i Ungarn.
Navne:
Robinia har rundt om i verdenen flere forskellige navne, her i Danmark bruges i flæng Robinie, Robinia eller Falsk Acacie, du kan se de mest almindelige navne fra de forskellige lande nedenfor.
Dansk: Robinie, Robinia, Rubinia, Rubinie eller Falsk Acacie
Engelsk: False acacia
Latinsk: Robinia pseudoacacia
Amerikansk: Locust (black & yellow)
Tysk: Robinie
Fransk: Robinier
Anvendelse:
Robinia anvendes med fordel steder hvor der er jordkontakt eller meget fugtigt, robinia træ er meget anvendt til hegn pæle havehegn hegnspæle plantetønder, ydermere bruges det også ofte til Terrassebrædder, havemøbler Pergola højbede og lignende produkter
Udseende og størrelse
Robinia træet er ikke et stort træ. Robinia træet har normalt en højde på 12-24 meter. Fuldt udvokset har Robinia træet en stammediameter på omkring 90-100 cm, træet når dog ofte ikke at blive så stort, da det dyrkes i plantager med henblik på kommerciel udnyttelse til fremstilling af pæle, stolper, havemøbler hegn og hegnspæle. Træet vokser hurtigst de første 20 – 25 år.
Robinia træet har ofte ikke en ret lang stamme, da det ofte deler sig tæt ved jorden.
Holdbarhed
Robinia kernetræ har særdeles god holdbarhed også kaldet varighed. Middel holdbarheden, for Robinia træ, ved direkte jordkontakt er ca. 30-35 år inden træet er rådnet helt væk. Derimod forgår splint træet hurtigt. Mens Robinia træet er levende er det sårbart overfor insektangreb.
Du kan læse mere om Robinia træ holdbarhed på teknologisk instituts hjemmeside http://vot.teknologisk.dk/7874
Bearbejdning af Robinia træ
Robinia træ er med traditionelle træbearbejdsnings maskiner forholdsvis nemt at bearbejde. Træet kan slibes høvles og bores med fint resultat, savning er dog mere vanskeligt.
Ved anvendelse af skruer, søm eller andre befæstigelses principper der bygger på indtrængning i Robinia træets kerne, kan kun ske med besvær, det anbefales derfor at forbore på grund af træets hårdhed.
Robinia Miljørigtigt træ
Robinia træ er på ingen måde udrydningstruet Så hvis man har brug for et alternativ til de Asiatiske udrydnings truede hårdttræs arter, så er Robinia træ det perfekte alternativ, da det er plantage drevet og ikke udrydningstruet.
Du kan læse mere om Miljørigtigt træ på følgende side:
http://www.trae.dk/ ( Søg på Robinie, læs artiklen, Træ i jord.)
Robinia produkter:
Robiniatræ er meget velegnet til hegnspæle og pæle med langtids jordkontakt. Derfor anvendes robiniatræ ofte til dyrehegn og andre udendørs hegn. Ydermere er det rigtigt godt til højbede og mistbænke af høj kvalitet.
| |
|